Italiensk Feriebolig A/S er et danskejet timeshareprojekt med 4 ferielejligheder, beliggende i Gravedona/Consiglio di Rumo på nordvestkysten af Comosøen. Projektet har eksisteret siden 1986 og har pt. ca. 60 aktionærer.
Lejlighederne er på 40 - 50 kvm. samt terrasse/altan. De har 4 sovepladser, øvrigt udstyr til 6 personer.
Lejlighederne er en del af en ejendom med i alt 7 lejligheder. 2 af disse bruges af italienske familier som feriebolig, mens den sidste er dansk-ejet.
Afstand til Como ca. 50 km., til Milano ca. 120 km., til Lugano (CH) ca. 65 km. og til St. Moritz (CH) ca. 100 km.